RocketTheme Joomla Templates
     
Home Tags

Items tagged with TUBORG

Tuborg Classic 

Danmarks første ”Classic” øl, som blev introduceret ved Tuborgs 120 års jubilæum. Her oplever du en mørk pilsnerøl med en behagelig ristet smag og en smule sødme. Den er både let drikkelig og har masser af smagsindtryk. I glasset står den lys brunlig med et flot elfenbensfarvet skum, og duften er frisk.

 

Tuborg Fine Festival

Tuborg Fine Festival er en stærk pilsner, der kom på markedet i 1955. Smagen folder sig flot og karakterfuldt ud og er mere præget af alkohol end af sødme. FF, som den også kaldes, dufter af korn med anelser af lakrids og grapefrugt. I glasset står den lys gylden og ravfarvet med hvidt skum.

Tuborg Grøn

Danmarks allerførste pilsnerøl, som så dagens lys helt tilbage i 1880. Grøn Tuborg har en mild og frisk smag, er middelfyldig og livlig og har en behagelig pilsnerbitterhed i eftersmagen. I glasset står Grøn Tuborg farvemæssigt gylden til strågul, med hvidt skum. Duften har strejf af blomster og korn.

Tuborg Guld

Guld Tuborg blev oprindeligt udviklet til eksport, og den blev lanceret herhjemme i 1895. Den er også kendt som ”Den Gyldne Dame”. Du oplever en elegant smag med god balance mellem tør fylde og livlighed. I glasset står den gyldent med hvidt skum. Duften er indtagende med anelser af frugt og en smule fennikel.

Tuborg Julebryg

Den mørke pilsner er gennem årene blevet et klart signal om, at julen står for døren. Smagen er fyldig og sødmefuld med en god krop og behagelig bitterhed med en anelse af engelsk lakrids. Tuborg Julebryg har en varm og mørk farve, der står fint til årstiden, og duften er både ristet karamelagtig og frisk.

Tuborg Lime 

Tuborg Lime er den nye perlende friske pilsnerøl med et twist af naturlig Limefrugt. Tuborg Lime er en let drikkelig og lidt mildere Tuborg og helt perfekt til sommeren. Farven er gylden strågul med let skum. Den har en meget lav bitterhed, næsten ingen eftersmag og lille fylde. Tuborg Lime er brygget med helt naturlig Limefrugt, hvilket giver en let sødme. Alkoholstyrken er på 4,5%.

Tuborg Påskebryg 

Tuborgs påskeøl så først dagens lys i 1913, men siden 1965 har den i folkemunde heddet ”Kylle Kylle”. Det er et livligt bryg med god fylde og en god balance mellem sødme og bitterhed. I glasset står Tuborg Påskebryg ravgylden med et flot hvidt skum, og duften er let krydret med udtalte blomsternuancer.

Tuborg Rød

Rød Tuborg er en mørk, undergæret øltype, der stammer fra Bayern i Tyskland.