RocketTheme Joomla Templates
     
Home Tags

Items tagged with CARLSBERG

Carls Ale 

Carls Lager er en spændende, overgæret og fyldig øl af den engelske ale-type, med flotte smagsindtryk af karamel, tobak og lakrids. Eftersmagen afrundes med en fin let bitterhed. I glasset står Carls Ale med gylden glød og en flot skumkrone. I duften finder du frugt- og bæraromaer, f.eks. æble, solbær, grapefrugt og fyrrenåle.

Carls Hvede

Carls Hvede blev lanceret som fadøl den 3. september 2001. Det er en klassisk hvedeøl i stil med den traditionelle tyske Hefeweissbier.

Udseende:

Carls Hvede er en ravgylden øl med en mørkere karakter end pilsnerøl. Da den endvidere er ufiltreret, fremstår øllet med et uklart udseende.

Carls Lager 

Carls Lager er en mahognifarvet lagerøl med cremet skum, brygget efter undergæringsprincipper, som blev udviklet i 1400-tallet. Carls Lager har anelser af karamel og frugt såsom æbler og blommer og lidt vellagret træ. Duften er ristet med fine frugt- og karameltoner.  

Carls Porter

Carls Porter er i familie med den irske stout, og er blevet brygget siden 1895. Du oplever en stor, fyldig og sødmefuld smag med god balance mellem det søde og det bitre. I glasset er Carls Porter næsten sort med et flot brunt skum, og duften er kraftig og markant.

Carls Special 

Carls Special er en  ravfarvet lagerøl, der specielt blev udvalgt som Carlsbergs 150-års jubilæumsøl. Det er en øl med lidt sødlig karakter og tydelig karamelsmag, men stadig med en god balance med det bitre. Eftersmagen er præget af æble og solbær, og duften har noget ristet og karamelagtigt over sig.

Carlsberg 47 

Carlsberg 47 blev brygget for første gang i 1972 i anledning af Carlsbergs 125 års jubilæum, og hvert år dukker den atter op til jul. Det er Carlsbergs første stærke juleøl. Smagen er rund og sødmefuld, som det sig hør og bør for en juleøl. Ristede karameldufte blander sig med et godt bid i eftersmagen, og den mørke farve står fint til årstiden.

Carlsberg Elephant 

Carlsberg Elephant er en såkaldt ”Bockbier” og blev brygget for første gang i 1959. Den er vinøs og frugtig med smagsindtryk af æbler, melon, banan og karamel afbalanceret af en tør bitterhed. Du fornemmer også antydninger af egetræ, bark, nødder og fyrrenåle. Farven er lys gylden med hvidt skum.

Carlsberg HOF

Carlsberg er egentlig blevet en del af den danske kulturarv og den danske tørst. Du oplever en harmonisk balance mellem bitterhed og sødmefulde æbler, mens du nyder den lyse gyldne farve med det flotte skum og duften af fyrretræ, strå, hasselnød og skovsyre. Ja, det er næsten som en forårsdag i Danmark. Og sådan klæder Carlsberg også det danske køkken hele vejen rundt.

Carlsberg Kurvand Natural 

Kurvand Natural er en klassisk, forfriskende mineralvand med brus. Vandet stammer fra Arnakke kilden ved Silkeborg og har et konstant naturligt mineralindhold på 220 mg/l og lavt indhold af salt.

Kurvand blev introduceret på det danske marked i 1976 og har siden været en fast indslag i mange danskeres hverdag.

 

Carlsberg Light

Carlsberg 2,7% er brygget som en pilsnerøl og erstattede i slutningen af 2002 den lidt mere bitre Let Carlsberg. Her er der tale om en ren og livlig pilsnersmag, som har en fin bitterhed. Farven er lys gylden, med et hvidt skum. Duften byder på frugtagtige aromaer med antydninger af strå.
Nyd Carlsberg 2,7% til fedtfattige retter, salat, råkost, tomater og kål – og til forretningsfrokosten.